Århus Elite
Århus Elite +45 89386000

U21-landskamp: Danmark - Litauen

d. 03-09-2010, Kl. 13.00, NRGi Park

Foto: Allan BadenKampen mellem Danmark og Litauen er en af det danske U-21-landsholds vigtige træningskampe forud for EM-slutrunden, der til næste år spilles i Herning, Viborg, Aalborg og Århus.

Det danske hold for spillere født i 1988 og senere består af en lang række kendte spillere, der til daglig hovedsagligt optræder i den bedste hjemlige liga. Med i truppen er blandt andet AGF-spillerne Frederik Krabbe og Kasper Povlsen samt den tidligere AGF-spiller Michael Lumb, der nu spiller i russisk fodbold.

EM-slutrunden bliver afviklet i Århus, Aalborg, Viborg og Herning 12.-25. juni 2011. Finalen spilles i Århus den 25. juni. EM-slutrunden er den hidtil største fodboldturnering på dansk grund, og det er kvalifikationsturnering til OL i London 2012.

Den seneste EM-slutrunde for U-21 landshold i juni 2009 i Sverige blev overværet af 163.000 tilskuere, og turneringen blev set af knapt 100 mio. tv-seere i 45 lande.

Alle kommunens skoleklasser, klubber, SFO’er og dagtilbud har mulighed for at sikre sig billetter til kampen. Der vil være gratis fodboldaktiviteter og mulighed for at blive fodboldsminket fra kl. 12. Kampen vil være slut ca. 14.55.

Billetsalg
Billetter kan købes på www.billetnet.dk samt Århus Elites billetkontor fra den 11. august kl. 10.00.

 

Tilbage

TRIBUNE - juni 2010

Modtag TRIBUNE i din indbakke hver måned 

Årsrapport 08/09

Download Århus Elites årsrapport 2008/2009 som pdf 

Netværl og eksponering

Samhandel for millioner

Århus Elites netværksgrupper tæller 160 virksomheder 

KONCERNPARTNERE
NRGi
TDC
Århus Stiftstidende
Hummel
Copyright © 2005 - 2010 Århus Elite A/S